ISABELLAFONDEN FORETAGER
UDDELINGER TO GANGE ÅRLIGT
- ÉN GANG I 1. HALVÅR OG
ÉN GANG I 2. HALVÅR
ANSØGNINGSFRISTERNE
ER HENHOLDSVIS
DEN 15. FEBRUAR OG
DEN 15. AUGUST
Ansøgere kan forvente svar henholdsvis inden den 1. maj og inden den 1. november.
Ansøgningskriterier - Formål 3
Ansøgninger til Isabellafonden skal sendes via vores digitale ansøgningsskema. Det gælder for ansøgere i medfør af formål 2 og 3 - altså støtte til nuværende og tidligere ansatte i Isabella Group koncernen eller støtte til udendørs sportsaktiviteter, samt friluftslivet og specielt campinglivet i Danmark. Ansøgninger sendt pr. mail og post kommer ikke i betragtning.
I det digitale ansøgningsskema skal du udfylde en række grundlæggende oplysninger, herunder beskrivelse af det formål/projekt, der søges om midler til. Her kan uploades pdf-filer med uddybende beskrivelse (max. 3 sider) og budget.
Her skal desuden beskrives, hvor og hvorledes en evt. støtte fra Isabellafonden vil blive synliggjort/kommunikeret. Det vil være væsentligt for Isabellafonden, at navnet Isabella nævnes i kommunikations- og markedsføringsøjemed. Offentliggørelse og synliggørelse skal dog ske i samarbejde med Isabellafonden.
Når du har indsendt den digitale ansøgning, vil du modtage en kvittering for modtagelse på mail.
Ansøgninger, der ikke kommer i betragtning til at få støtte, vil modtage afslag på mail. Det er administrativ praksis ikke at begrunde afslag.
Ansøgeren må forvente, at udbetaling af støtte vil ske betinget af, at der forudgående eller efterfølgende forlanges dokumentation for projektets gennemførelse.
Den almindelige regel er, at tilskud fra fonde indgår i modtagerens almindelige skattepligtige indkomst. Fonden har oplysningspligt og indberetter således alle uddelinger til SKAT, idet modtagers skat til enhver tid er fondens uvedkommende.